Samarbejdspartnere
Optagelse
Kontakt
Uddannelsen
Informationsmøde
Til forsiden

Optagelse

For at blive optaget på Masteruddannelsen i teaterpædagogik skal du have en forudgående uddannelse og helst også nogen erhvervserfaring / praksiserfaring. Du kan fx være:

  • Lærer i folkeskolen, gymnasiet, højskolen, seminariet, universitetet
  • Pædagog
  • Formidler på et teater, museum, bibliotek el.lign.
  • Skuespiller, danser, sanger eller teateruddannet på anden måde
  • BA eller kandidat i teatervidenskab

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din uddanelse eller erhvervserfaring er tilstrækkelig, så kontakt os.

Der kan evt. gives merit for moduler på masteruddannelsen. Der foretages en individuel vurdeirng af muligheden for merit.

Optagelsesprocedure

Optagelse på Masteruddannelsen i teaterpædagogik sker på baggrund af:

  • en kortfattet skriftlig ansøgning
  • en praktisk optagelsesprøve

Den skriftlige ansøgning skal indeholde oplysning om navn, cpr-nummer, alder, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring og dine erfaringer med drama og teater samt oplysning om, hvem der skal betale for uddannelsen (egenbetaling eller anden betaler). Ansøgningen skal afleveres i tre eksemplerer og vedlægges behørig dokumentation. Ansøgningen sendes til:

Masteruddannelsen i teaterpædagogik
Att: Pil Paltorp
Professionshøjskolen Metropol
Nyelandsvej 27
2000 Frederiksberg C

Ansøgningsfrist

Ansøgning om optagelse på uddannelsen skal være os i hænde senest torsdag den 1. december.

Optagelsesprøve

Optagelsesprøve til studiestart i januar 2012 afholdes mandag den 19. december på Læreruddannelserne Metropol, Nyelandsvej 27, 2000 Frederiksberg.